Forside
Personer
Hvem ejer medierne
Den politiske vagthund
Spindoktor
Pressen lyver
Film
Pressefrihed
God presseskik
Medielinks
Medieskabt virkelighed
Bøger
Om Statsmagten
Klik og vind
|
Grundlovens § 77 (den om ytringsfrihed/pressefrihed)
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur
og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
"Tavsheden er et valg - og tavsheden er den ringest tænkelige forvaltning af pressens demokratiske ansvar. Det er vanrøgt
af ytringsfriheden." tidligere chefredaktør på Børsens Nyhedsmagasin (nu Berlingske Nyhedsmagasin) Kristian Lund.
Ytringsfriheden er dog ikke helt så fri endda. Fx findes Straffelovens bestemmelse om ærekrænkelse
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser
for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, Stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste
eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling at betragte
som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift
eller på anden måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i høj grad
forøger det krænkende i ytringen.
§ 267 a. Har nogen på den i § 267, Stk. 3, angivne måde fremsat en udtalelse, der indeholder en usandfærdig sigtelse mod en
anden for forhold, der, hvis den var sand, ville gøre denne uværdig til at beklæde offentlige hverv, skal der, når den, der har
fremsat sigtelsen, påstås idømt straf for ærekrænkelse, hverken ved afgørelsen af skyldspørgsmålet eller ved straffens
fastsættelse kunne tages hensyn til påstand om, at den i samfundet i almindelighed gældende vurdering af sigtelsens utilbørlighed
ikke skal finde anvendelse.
|
|